Danmark Løber
27 fra NRUI løb sammen hver for sig med resten af Danmark
27 fra NRUI løb sammen hver for sig med resten af Danmark
Fra fem kilometers gang til Morten, der løb sit første halvmaraton. 27 motionister repræsenterede NRUI, da knap 32.500 danskere deltog i løbet ”Danmark løber – hver for sig” i søndags 19. april 2020.
Syv af Danmarks største løbsarrangører arrangerede det landsdækkende løb som erstatning for alle de motionsløb, der er blevet aflyst på grund af coronavirus her i foråret.
Alle var vi opfordret til at løbe i rød-hvide farver, hvilket deltagerne fra Næsbjerg var flotte eksempler på. Ligesom der var udsendt startnumre til alle tilmeldte, så man kunne løbe "næsten" som et almindeligt motionsløb. Tiden skulle man selv måle, og kunne så efterfølgende taste den ind på hjemmesiden, så der ligesom i et rigtigt løb, kom en efterfølgende resultatliste.
Løb med NRUI savner som så mange andre løbefællesskaber, det at kunne mødes og have det sjovt sammen.
Tekst: Katrine Friisberg